Kurage

Kurage

Basket
0,00 DKK
 




Kurage Shop præsenterer vores kollektion af porcelæn, sengetøj, håndtuftede tæpper, puder, puffer, sengetæpper, duge, dækkeservietter, viskestykker, tasker og forklæder. 

Den danske designduo Ruth Fabricius & Jesper Gundersen etablerede Kurage i 1987. Designernes filosofi er at forene stolte håndværkstraditioner med en legende og nysgerrig tilgang til frembringelsen af nye, innovative designs.

Ny inspiration henter designerne i "baghaven". Fabricius & Gundersen har levet og arbejdet sammen i mere end 20 år og ser sig selv som to musikere, der fravalgte solistkarrieren til fordel for samspillet som duo med større udfordringer og inspiration til følge. Inspiration er ikke noget, de leder efter - det er en konstant i hverdagen.

Begyndelsen til et nyt design tager ofte afsæt i naturen, men inspirationen kan også være en refleksion over et minde, et nyligt læst eller set værk. Når først idéen begynder at tage form, er et af designernes dogmer, at designet skal stå så friskt og uspoleret som muligt - det spontane udtryk skal være synligt i det færdige design.